Kåring af Paint Horses i Danmark

Nu tilbyder PHCDK kåring til Danish Paint Horse Championship. Kåringen er frivillig, og skal betragtes som et tilbud til ejerne af de danske Paint Heste.

Hvorfor skal man så bruge tilbuddet om en frivillig kåring? Jo, det skal du som hesteejer hvis du ønsker et ekstra redskab til at vælge det bedste avlsmæssige match til din hest. Hvis du drømmer om at avle, både på hobbyplan til eget brug eller i større stil, så er kåring et værktøj for dig som hesteejer. Her er der mulighed for, at en APHA-dommer vurderer din hoppe eller hingst ud fra, hvad der anses som den optimale Painthorse eksteriør-mæssigt. Derfor kan du også med en kåringsbeskrivelse i hånden se, hvilke styrker og svagheder din hest har, og tilsvarende hvad der er vigtigt at prioritere hos det avlsmatch du leder efter. Som hesteejer med en lille avler i maven, ønsker vi alle at lave et sundt og velskabt føl, som vil være velfungerende og en solid racerepræsentant i mange år fremefter, og derfor kan det være rart at få en professionel og uvildig vurdering af hvor vores eget hestemateriale ligger i forhold til optimalen, og her snakker vi udelukkende eksteriør på hesten.

Selve racebeskrivelsen og hvordan kåringen skal afvikles kan der læses om på hjemmesiden: www.painthorseclub.dk