Mere info kommer senere.

ÅRETS FØL OG UNGHEST 2017

Årets føl og unghest blev kåret til DM 2017. 
Laura Rønnow vandt “Årets Føl” med “Dunna May Rose” efter medlemmernes afstamning og Jørgen Sandholm vandt “Årets Unghest” med “Pretty Little Gambler” efter dommernes beslutning, baseret på hestens kvaliteter og resultater. 
Begge heste er dansk avlet og ejet som vi sætter stor pris på!

Tusind tak til alle som deltog i konkurrencen og kæmpe tillykke til Laura og Jørgen.

Vi er virkelig glade for, at der var så mange, som havde sendt deres heste ind.
Vi vil forsætte vores arbejde med at give Paint avl i Danmark mere opmærksomhed.

Alle de indsendte heste kan ses HER

(Billederne af Laura og Jørgen er taget af John Jensen)

20.07.2017

Forrige weekend var der German Paint Horse Championship i Tyskland. Det er et show som ligger lige syd for Hamburg, så der er ikke så langt derned og derfor var der en del danske Paint ejere der deltog.

Mange af de danske deltagere gjorde det rigtig godt, så stort tillykke fra PHCDK med de fine resultater, især i youth klasserne var der mange danske deltagere. Det er fantastisk at se og de har rigtig god opbakning fra deres forældre, som også er med dernede.

Her er lidt billeder af nogle af de danske ryttere. Billederne er taget af Kirsten Callesen, Anette Nielsen og Anders Berndtsson.

02.07.2017

Tilmelding er nu klar til Danish Paint Horse Championship. Vi glæder os hele bestyrelsen til et fantastisk show.

Medlemslisten er opdateret. Husk at du som medlem af PHCDK kan være med til vores clinic mandag og tirsdag i uge 32. Det eneste du skal betale for er boks til hesten. Og det er selvfølgelig for både ride og ungheste.

Vi har fået en del tilmeldte til vores ungheste konkurrence, men der må gerne komme mange flere og så håber vi, at føl ejerne også vil indsende til føl konkurrencen. Sidste tilmelding er d. 18. Juli.

Aktivitetsdag Jylland

D. 20. maj holdte vi akitivitetsdag i Jylland på Blue Hills, og det var også en super hyggelig dag. Anja var der igen og holdte igen et super foredrag. Derefter var der fællesridning og dagen sluttede med helstegt pattegris, som Maybritts mand stod for. 

 

Aktivitetsdag Sjælland

D. 29. april holdte vi aktivitets dag på Kumlegaarden på Sjælland. Det var en rigtig hyggelig dag. Først havde vi et foredrag med dommer Anja Eriksen, som fortalte om de forskellige dicipliner til APHA shows og hvad dommerne kigger efter, det var et super godt foredrag. Tak til Anja. Derefter var der frokost og til sidst var der fællesridning. Vi håber meget, at vi får mulighed for at holde lignende arrangementer på Sjælland igen og at de Sjællandske paint ejere vil støtte op omkring det.

 

05.06.2017

Klasse liste og proportioner til Danish Paint Horse Championship er klar og vi glæder os rigtig meget til et fantastisk show.

Husk vores clinic mandag og tirsdag efter showet, med dommerne Jill Paxton og Leigh Ann Skurupey. Det bliver nogle fantastiske dage og denne clinic er gratis for PHCDK medlemmer. Skynd dig at melde til ved at sende os en mail. Der er et begrænset antal pladser.

 

21.04.2017

Så er årets første Paint Show, hvor resultaterne tæller med i årets Highpoint ovre.

Vi havde fået lov til at sætte en lille bod op med materiale omkring PHCDK og det var muligt at få udleveret Highpoint for 2016. Dejligt at se så mange af vores medlemmer.

Klub jakkerne er også næsten klar og der vil blive 2 forskellige at vælge imellem. Mere info kommer snart på hjemmesiden.

D 29. april har vi jo årets første arrangement som PHCDK afholder. Nemlig aktivitets dagen på Kumlegaarden, Sjælland. Det glæder vi os til. 

 

08.04.2017

Så er Highpoint for 2016 klar og som aftalt på vores generalforsamling kan de hentes til det første paint show i 2017, som er på Blue Hills her i påsken d. 14-16 april.

Se alle Highpoint vindere HER

Det er jo ikke et show som PHCDK afholder, men vi har fået lov til at opstille en bod, hvor du kan komme forbi og få en snak med nogen af os fra bestyrelsen, hvor du kan se vores nye jakker og høre om alle de spændende ting vi har gang i.

Vi vil gerne ønske alle vores medlemmer tillykke med deres Highpoint titler og vil også ønske de af vores medlemmer tillykke, som har opnået rigtig flotte resultater på APHA og NSBA ranglisterne i 2016. Nu begynder 2017 show sæsonen for alvor og vi glæder os til at følge vores medlemmer til shows både her i DK og i udlandet.

Rigtig god påske :-) 

 

23.03.2017

Nyhedsbrev marts 2017

Lidt nyt fra Paint Horse Club Denmark 

Foråret er godt på vej og med det også en masse spændende aktiviteter.

Det første Paint show i DK er et privat show på Blue Hills ved Brande og der vil være både APHA, AQHA og NSBA klasser. PHCDK har en stand med på showet, hvor vi vil præsentere de nye klub jakker. Og som det blev bestemt på vores generalforsamling i november, vil der også blive uddelt High Point for 2016.

Vi har i år arrangeret 2 aktivitets dage, som er d. 29. april på Sjælland og d. 20. maj i Jylland. På vores Facebook side er der oprettet begivenheder på begge dage med mere info. Vi glæder os til at se rigtig mange og håber det bliver nogle hyggelige dage.

Det har jo været et ønske fra mange at deltage med deres Paint på de danske dyrskuer og vi har nu fået udarbejdet en ansøgning til Landsudvalget for Heste, så vi nu igen har dispensation til at deltage på dyrskuerne. Det er dog en lang proces og et kæmpe arbejde og der vil komme meget mere info om det senere. Vi ved, at der er deltagere der skal med til det Fynske Dyrskue og hvis der er andre med Paint, som har planer om at deltage på et dyrskue, vil vi meget gerne høre fra jer.

Planlægningen af vores Danish Paint Horse Championship som er d. 5-6. august er også i fuld gang. Ud over selve showet, vil der blive en clinic med 2 af dommerne, som kommer til at ligge d. 8-9. august og som er gratis for vores medlemmer. Det er desværre ikke muligt at blive på Kongeaa Ridecenter, hvor showet afholdes, så clinicen bliver på Blue Hills ved Brande og det bliver selvfølgelig muligt at køre dertil direkte fra showet.

Vi havde planer om, at vi gerne ville have nrha.dk klasser med til Danish Paint Horse Championship, men pga. at der samme weekend er et reining show med disse klasser på Tuse Creek, vil vi ikke tage disse klasser med i år. Vi håber at det bliver muligt næste år.

Vi forsøger igen i år at lave en konkurrence for vores medlemmer om årets føl/unghest. Vi startede det op igen sidste år, efter en længere pause. Men vi fik desværre kun en deltager. Så vi håber, at flere har lyst til at deltage i år og vi har derfor udvidet konkurrencen og lavet både en for føl og en for årets unghest, hvor heste på 1 og 2 år deltager. Send billeder til os med info om din hest og så kommer det på hjemmesiden. Vinderne udråbes ved Danish Paint Horse Championship.

Vi glæder os til at se jer alle og jeres dejlige Paint Horses derude i det danske land.

Glad forårs hilsen fra PHCDK!

 

08.03.2017

NYT VEDR. SEGES/ DYRSKUER.

Alle Paint har nu mulighed for igen at deltage på dyrskuer i Danmark. Det er dog stadig på dispensation og mere info følger.

Berit og Kia fra bestyrelsen har lagt et kæmpe arbejde i at få det gennemført, så vi vil opfordre alle der gerne vil deltage på dyrskue med sin Paint, at melde dig ind i PHCDK og støtte op om det fantastiske arbejde som bestyrelsen gør.

 

21.02.2017

Medlemslisten er opdateret...

Den nye bestyrelse er godt igang med flere tiltag. Ansøgningen til Landsudvalget for heste er så småt ved at være på plads og ud over ansøgningen er der gang i en masse aktiviteter. MEN for at vi kan gennemføre noget som helst, skal vi have gang i medlemstallet. Kom nu folkens :-) Og husk vores Highpoint, som tæller pointene med fra alle paint show her i DK. Det første show er i april, så der er ikke længe til.

 

03.02.2017

Der er sendt medlemsbreve ud til vores medlemmer og medlemslisten er opdateret her på hjemmesiden.

Vi arrangerer 2 aktivitets dage d. 29. april på Kumlegaarden, Sjælland og d. 20. maj på Blue Hills, Jylland. Der kommer snart mere info vedr. det. Men sæt kryds i kalenderen allerede nu :-) Begge arrangementer er også oprettet som begivenheder på vores Facebook side, så I allerede nu kan tilkendegive om i vil deltage. Der kommer dog mere bindende tilmelding senere af hensyn til maden.

 

12.01.2017

Så har vi haft vores første møde i 2017 og det er en meget engegeret ny bestyrelse vi har fået og det er jo bare dejligt, at der er så mange der vil være med til at arbejde for Paint Horses og Paint ejere i DK.

Vi arbejder på arrangementer både på Sjælland og i Jylland i april og maj og igen til efteråret.

Vores Danish Paint Horse Championship ligger i år i uge 31 og bliver holdt på Kongeå Rideskole ved Ribe. Vi har planer om at der udover APHA klasser også skal være NSBA, NRHA.dk og All Breed klasser. I All Breed vil der også være Walk and Trot klasser, så der kommer virkelig til at være noget for alle.

Vi arbejder desuden på at få nogle sponsor aftaler i hus, som kan komme vores medlemmer til gode.

Vi har førhen støttet den årlige Youth Camp, som de sidste par år er blevet arrangeret af Simone Stampe Knudsen i Jylland og der er også en på Sjælland, begge har vi valgt at støtte i år.

Vedr. Seges er vi ved at få udarbejdet en form for frivillig kåring af Paint Horses i DK, så de der gerne vil deltage på dyrskuer med deres heste kan det. Det er Berit og Kia der arbejde på det i samarbejde med nogle af vores medlemmer fra Fyn. 

Vi havde sidste år en uheldig episode med vores Danish Paint Horse Championship, som blev flyttet i sidste øjeblik. Den nye bestyrelse er ALLE enige om, at måden det hele blev gjort på, ikke var rimelig overfor Blue Hills og Jørgen Sandholm, som havde tilbudt, at vi kunne bruge Blue Hills og alle bokse gratis, mod at dele overskuddet fra showet. Så Jørgen modtager et afbestillings gebyr på 5000,- og en offentlig undskyldning fra klubben, da vi i første omgang havde givet skriftlig tilsagn om at benytte Blue Hills til showet, men efterfølgende sprang fra.

/PHCDK´s Bestyrelse

 

02.01.2017

Velkommen til 2017 :-)

Vi har vores første bestyrelses møde i PHCDK d. 7/1 og vi glæder os alle til at komme igang.

Det er nu også tid til at forny jeres medlemsskab og det gøres ved at udfylde formularen på siden MEDLEM AF PHCDK

Referatet fra generalforsamling 2016 er på vej.